Ja, så sidder man og kigger i sin lokalavis og finder ud af at
to verdensstjerner kommer til ens by. Her opdager man så, at selveste Sussi og
Leo optræder i det lokale indkøbscenter. Min første tanke er; der må
selvfølgelig være tale om ”Sussi og Leo Jam” – man får da ikke selveste Sussi
og Leo ud og optræde her Nord for Remulade-kysten. Men jo, den er var nok.
Nå så der hen skulle vi. Men følte jeg måtte advisere ungerne
om hvad der ville komme til at ske – bare for måske at advare dem, eller måske
bare forklare dem om det de kommer til at se.
Så hvordan forklarer man sine 7-årige twins hvem Sussi og
Leo er? ” ’amen, altså vi skal til koncert med nogle der hedder Sussi og Leo.
De kan ikke synge, spille eller danse og så er de iklædt billigt velour og for meget
øjenskygge – glæder i jer unger?” – men vi fik solgt ideen og vi endte alle på
første parket til årets koncertoplevelse og den eneste i år øvrigt.
Sussi kæmpede for at starte en fest kl 13:30 i støvregn og
der var gang i hende inkl. høje ben-spark, lækkert hår og nissekjole. Men så
var der Leo… åh kære Leo. Han har været syg længe ifølge de kulørte blade og puha…
Leo lignede kun en skygge af sig selv. Sussi proklamerede at Leo altså var
blevet rask og at han kun manglede at få lidt sul på kroppen – og her vil jeg
give hende ret. Så Leo, smid mikrofonen og spis noget kage. Hvis der er så kom
forbi mig, jeg går p.t hjemme og har masser tid til at lave kage.
Nå men det var skide hyggeligt, mor her (pinlig ædru eller bare
pinlig OG ædru) gav den gas til DJ Ötzi klassikeren(!) ”Heeeeeeeeeeeeeeey baby”
mens familien langsomt rykkede bort mig. Nå men efter få minutter begyndte
sønnemanden at holde sig for sine ører, så ja vi måtte vende snuden hjem ad…
det blev til for meget fest for ham. Men ikke for mig. Jeg nød de få minutter i
god selskab med Hr. og Fru Velourbuks. Tak for underholdningen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar