Nå nu skal der ske ting og sager. Jeg stiger lige af LCHF-toget og hopper nu på Sense-vognen. Nu skal vi se om det er noget for mig. Jeg har elsket LCHF og synes stadig det er en genial livsstil, men nu vil jeg prøve noget nyt, jeg kan jo altid hoppe tilbage.
Jeg ved ikke så meget om Sense, så har brugt de sidste timer på Google. Indtil videre så er det noget med man kun skal spise det mad man kan have i sine hænder. Hvilket er pænt nederen da jeg har ret små hænder, men tænker at Nutella ikke fylder så meget i mine hænder, så det går nok.
Nå men, Sense opdeler måltiderne i ”spisekasser” og i Sense måles maden af med hænderne. Dvs. de forskellige fødevarer er opdelt i ”håndfulde”. Der er tre måltider pr. dag, hvert måltid består af max 4 håndfulde.
F.eks. så gælder følgende fordeling pr, spisekasse:
Håndfuld 1-2: Grøntsager
Håndfuld 3: Protein = kød, fjerkræ, fisk, æg, mager ost og bælgfrugter.
Håndfuld 4: Stivelse = brød, kartofler, pasta, ris m.v. - samt frugt.
Hm… ja jeg synes det vildt spændende, Ja ja, jeg kommer ikke så meget ud, men glæder mig til at komme lidt væk fra LCHF som har fulgt mig i 2 år nu. Så nu skal jeg have brød igen og sågar kartofler… bum bum!!
Jeg har allerede fundet en masse inspirerende opskrifter jeg skal indhalere her de næste par uger, f.eks. glæder jeg mig til min chiahavregrød i morgen tidligt og til pizza med kødbund i næste uge – det skal nok blive godt!!!
Så lad os se om Sense giver mening for mig… det er da et forsøg værd