Hund

Jeg elsker at løbe. I love it. Men ved i hvad jeg ikke elsker? Jeg elsker ikke at jeg hver gang jeg skal ud og løbe bliver jaget af vovser - jagtet af vovser uden snor, der tror at grunden til jeg løber er kun for at lege med dem. Det er ikke vovsernes skyld – de fatter hat de små pus, man bliver jo ikke jagtet af en kat, marsvin, undulat osv (just saying).

De kære ejere skulle have med et vådt viskestykke eller måske en sok med en billardkugle i (Ja jeg har set alle Steven Segal film). Vovser skal iføres snor, så som i skal. Hvis i vil lufte jeres vovser uden snor, findes der specielle arealer til dette, dette kaldes for hundeparker, jeres egne haver kan vist også anvendes tænker jeg – ja måske helt skør tanke.

Næeh. Jeg er ikke en sur vovse-hader, men bliver træt når man både på løbeturen, motionslegepladsen, legepladsen, kirkegården m.v. skal støde ind i ivrige vovser og ejer der alle kommer med samme floskel; ”Jamen XXX gør ikke noget?” – ”Nej fru. Kakkelbord, men det gør jeg hvis du ikke fjerner dit kræ fra mig nu”.

Nå, men hvad kan man gøre? Jeg blev en gang bedt om at holde kæft da jeg bad en kvinde om at styre hendes to store hunde der påløb frit uden snor på en legeplads i retningen mod mine to børn. Jeg skal som menneske være bange når jeg er ude og løbe eller lege med mine børn, jeg skal holde kæft og vige pladsen for vovserne. Man bliver helt træt