Let’s play a game

Jeg eeeeeeeeeeeeelsker at spille spil, Matador, Kalaha, Syvkabale, Ludo, Røvhul…ja you name it! Men har erfaret jeg er meget alene med den kærlighed til spil. Siden barndommen har ingen rigtigt gidet spillet med mig (ja ja… tag en kiks I KNOW), så har aldrig rigtig fået styret min spillelyst.

NÅ, men så fik man børn og to på én gang for det ikke skulle være løgn, så her tænkte jeg at jeg nu havde TO spillemakkere at hygge mig med. Men nej, deres anti-spille gen er lige så stærkt som i resten af familien, så igen må jeg ty til syvkabale hvis jeg vil underholdes. LIGET INDTIL…. UNO!!!

Min søn på 7 gå i SFO (det der hed Fritteren i 80’erne) og her spiller man UNO som vi også gjorde dengang og det spil vil han gerne spille med mig, så han fik en pakke UNO i julegave. Sønnemand har nu lært sin gamle mor at spille UNO, så vi har nu her i juleferien spillet en masse – ja ungen vinder hver gang, så længe det varer. Jahuuu… og måske er dette bare begyndelsen?

Måske betyder dette starten på en ny æra, en æra med en ugentlig spilledag, hvor mor, far og unger sidder i harmoni (as if!!!) og spiller brætspil i stearinlysets skær, med Jollycola i glassene og Matadormix i skålene.

Eller så er det bare en (UNO?) enlig svale?

Nå, men uanset hvad så nyder jeg det så længe det varer.

Nytårstalen – 2016

Så er 2016 ved at takke af, ved at slutte, ved at ende – ja 2016 synger på sidste vers. Set tilbage, hvad har jeg så at sige om 2016? Det har kort og godt været noget værre knald! Lorte år + moms!

2016 har indeholdt følgende begivenheder der går under betegnelsen; Knald

-> Mor med nyrekræft

-> Fyring #1 (nedskæring)

-> Unge #1 med udfordringer i 0. klasse

-> Mand med hudkræft

-> Fyring #2 (forkert match)

Disse ting skete alle i en periode på 6 måneder…. Alle ting der kan slå selv den stærkeste Superwoman ud… og ja det gjorde det. Jeg fik simpelthen det største spark i mine i forvejen lange løg. Men på en eller anden måde, så fik jeg samlet de lange løg op og puttet dem tilbage i løgposen.

Jeg MÅTTE og MÅ tro at alt sker af en årsag. Der ER en årsag til alt. Måske er disse årsager svære at finde når man står midt i det hele – men årsagen er dér.

Men hvad er så årsagerne til 2016’s dårligdomme? I kender vel alle det mest udvandede og klicheagtige citat i verden; ” what doesn't kill you makes you stronger”? Ja… men for fanden da.. det passer jo! Jeg har ENDELIG fattet hvad der er vigtigt her i livet - for mig altså! Jeg skulle åbenbart have en ordentlig omgang ”tæsk” for at fatte at min familie er det vigtigste. Ja for andre er det en selvfølge. 

Jeg skulle dog lige have banket det ind i mit deforme hoved først. Jeg skulle igennem sorgen/chokket over en syg mor for at være taknemmelig over at være rask og have en rask familie. Jeg skulle arbejde fuldtid med opgaver jeg ikke kunne holde ud. Komme alt for sent hjem og hente mine børn som de sidste i SFO’en - før jeg fattede hvor meget jeg elskede mine unger og hvor vigtig tid sammen med dem var. Ja jeg var og ER måske langsom i optrækket… men endelig har jeg fattet det.

Så på en syg måde har 2016 været et godt år, da den har givet mig hår på brystet og faktisk også et par stykker på hagen i øvrigt.

Men 2016 har jo også indeholdt dejlige ting, skønne ting som også er værd at nævne, så som;

-> Et flot 10 tal i min indkøbsjura eksamen (og så med verdens mest hardcore jurist som underviser)

-> En fantastisk rejse til Mallorca med min familie

-> Fået en masse erfaringer og spænende skills via to meget forskellige jobs

-> En masse hyggelige weekender og fridage i familiens skød

Så helt skidt har det ikke været.

NÅ… nu skal der så deles Skideballer ud. Ja bare rolig, skal nok rose og takke søens folk bagefter. Men først til skideballerne:

De verbale skideballer skal lyde til følgende mennesker der i DEN grad pisser mig af;

-> Terrorister og andre mordere. Faaaaak af og lad nu vær med at tage andres liv. Stop nu. Jeg er TRÆT af breaking news på min telefon om krig, terror, mord, død og ødelæggelse.

-> Curling og speltmødrene, det selv mener de er ÅH så rummelige, men som alligevel ikke kan rumme andre end deres perfekte(!) yngel. Ja min søn er et båthorn – men din søn og ham er gode venner og vil gerne lege sammen.

-> Curling og speltmødre (JA… da de får to punkter) der mener det ok at ringe til mig i arbejdstiden for at fortælle mig at de mener at min søn har tegnet på deres barns bluse. Hvis du ringer til mig én gang til så tegner jeg på DIN bluse.

-> Lærer og pædagoger på ungernes skole (og curlingforældsene i øvrigt) der tror forældre ikke har andet indhold i deres liv end ja..ungernes skole. Jo jeg har lov til at takke nej til fælles snobrødsbagning i den lokale spejderlejr søndag formiddag hvis vi ikke har tid/lyst/lejlighed. Man behøver ikke sige ja til alt. Man MÅ GODT sige fra – det har 2016 lært mig.

-> Jobcenter og A-kassen. Sikke en masse bureaukrati. Hold nu kæft skrankepaver. NEJ jeg skal ikke til CV møde hvis jeg står med en underskrevet kontrakt og jeg HAR fået job. OMG. Brug jeres tid og resurser på dem der har behovet.

-> Nogle af de røde mennesker(nej ikke nisserne) der præcis ligesom curligmødrene hævder at være ih og åh så rummelige.MED MINDRE man selvfølgelig ikke har samme holdninger som dem. Så er man en lort og i ledtog med djævlen. Man kan ikke være lidt imellem, man kan ikke være "lilla", enten er mand rød eller så er man "The Spawn of Satan". 

Og nu til roserne….

TAK til:

-> Ungernes pædagoger og lærer – i gør det sgu godt nok! Min unger trives og har lært en masse

-> Herlev og Rigets læger og sygeplejesker m.v for at havde fixet min søde mor (og min mand og mig selv da vi blev opereret).

-> Tak til min familie – både den biologiske og den via ægteskab. Tak for alt jeres ævl, råd og gode snakke igennem 2016.

-> Tak til mine søde veninder for at lytte, ævle, snakke, gode og dårlige råd - alt bliver registreret og brugt i et senere afsnit

OG Så lige til boblerne… Tak til:

-> Løbeturene – elsker jer, mine bedste venner, i KAN IKKE undværes.

-> Marsvinene – verdens bedste pelsboller

-> Lydbøgerne – så meget spænding og så uden at slide sine kontaktlinser

-> Rødvin, ost, pølse og chokolader – mine gode venner (kan ligesom løbeturene heller ikke undværes)

-> Yoga – en kær ven, der dog ikke ses med så tit

-> Ledighed – det sgu ok med 2 måneders pause og meget veltrængt

-> YouTube for mange timers underholdning

Og her på falderebet… hvad kan jeg så se frem til her i 2017?

-> Nyt job 1.2 2017. Dvs. jeg skal tilbage til der hvor det hele startede da jeg blev udlært som elev tilbage i 2000. Meget har ændret sig siden jeg stoppede, virksomheden har ændret sig og jeg har ændret mig. Men det skal nok blive godt -  jeg glæder mig.

-> Afgangsprojekts i gang! Ultimo februar så skal jeg påbegynde mit afgangsprojekt i min AU i Transport og Logistik. Orker det ikke, men alligevel glæder jeg mig til at komme i gang og til det hele er overstået. Begyndte i 2013, så det sgu på tide jeg får ”hatten” på.

-> Rejse(r) med familien. GLÆDER mig til at komme ud og se, opleve, slappe af og bare hygge med min familie. Og så til en kæreste tur UDEN unger med manden...

OG så håber jeg på at sygdom er en saga blot og 2017 bliver fyldt med glæde og ikke så mange lange løg som 2016.

Til sidst vil jeg bare sige, at det IKKE er i orden at Prince og George Michael er blevet taget fra os. Ja jeg er med på at der nok i himmelen manglede nogle til at bidrage med noget bedre musik. Men kunne Vor Herre ikke havde ventet lidt med at tage de bedste altså? Jeg kender flere han kunne havde taget før ….ingen navne nævnt! Nå men disse to gutter vil blive savnet. RIP gutter… og giv den gas i himmelen. Fest som om det var 1999 og drej hjulet som de hurtige elsker i er ;-) Og hils prinsess Leia hår i ser hende

Godt nytår og GUD BEVAR DANMARK.

Selvom man er blevet skrotet som professionel indkøber og spyttet ud af arbejdsmarkedet – så behøver det jo ikke betyde at ens formidable indkøbs-evner som privatperson lægges på hylden og SLET IKKE her i december.

Her hjemme er det mor og far der betaler for ungernes gaver, den ære skal Julemanden sgu ikke have. MEN når det er sagt, så alligevel, så får ungerne en gave hver om eftermiddagen Juleaftensdag – noget de ikke har ønskes sig, eller noget i hvert fald noget som de ikke ved de ønsker sig. Ja noget de kan underholde sig selv lidt med ind til de "rigtige" gaver kommer efter dansen om træet er fuldført og de brune kartofler er semi-fordøjet.

Mine unger får faktisk ikke ret mange gaver, omkring 3 stk. hver fra os og det er fint. her er kvalitet frem for kvantitet, og vi har øvrigt ikke heller ikke plads til alt det skrammel.

Nå, men tilbage til julemanden og hans(!) indkøb. Jeg… eh julemanden var ude i dag for at finde lidt godt til de små. 

Og her er hvad vi fandt…

Lundby dukkehus Gotland 199,- (normal pris 399,- i Legekæden)

STAR WARS VII figurer (ja kan sgu ikke huske hvad de hedder 105,-/stk. (normal pris 299,95-/stk. i Kvickly)

Så hvordan kunne Julemanden så falde over sådanne knivskarpe tilbud? Jamen dukkehuset var sat ned pga. et hak i kassen, indholdet er ellers snorlige!!! Og så var der Gøg&Gokke, og de var sat ned fra 299,-/stk. i Kvickly så til 150-/stk. og så lige med 30% rabat oven i ..sådan. SMÅKAGE! Så blev jeg glad, og det håber jeg også ungerne bliver.

Hund

Jeg elsker at løbe. I love it. Men ved i hvad jeg ikke elsker? Jeg elsker ikke at jeg hver gang jeg skal ud og løbe bliver jaget af vovser - jagtet af vovser uden snor, der tror at grunden til jeg løber er kun for at lege med dem. Det er ikke vovsernes skyld – de fatter hat de små pus, man bliver jo ikke jagtet af en kat, marsvin, undulat osv (just saying).

De kære ejere skulle have med et vådt viskestykke eller måske en sok med en billardkugle i (Ja jeg har set alle Steven Segal film). Vovser skal iføres snor, så som i skal. Hvis i vil lufte jeres vovser uden snor, findes der specielle arealer til dette, dette kaldes for hundeparker, jeres egne haver kan vist også anvendes tænker jeg – ja måske helt skør tanke.

Næeh. Jeg er ikke en sur vovse-hader, men bliver træt når man både på løbeturen, motionslegepladsen, legepladsen, kirkegården m.v. skal støde ind i ivrige vovser og ejer der alle kommer med samme floskel; ”Jamen XXX gør ikke noget?” – ”Nej fru. Kakkelbord, men det gør jeg hvis du ikke fjerner dit kræ fra mig nu”.

Nå, men hvad kan man gøre? Jeg blev en gang bedt om at holde kæft da jeg bad en kvinde om at styre hendes to store hunde der påløb frit uden snor på en legeplads i retningen mod mine to børn. Jeg skal som menneske være bange når jeg er ude og løbe eller lege med mine børn, jeg skal holde kæft og vige pladsen for vovserne. Man bliver helt træt

Sussi&Leo kommer til byen

Ja, så sidder man og kigger i sin lokalavis og finder ud af at to verdensstjerner kommer til ens by. Her opdager man så, at selveste Sussi og Leo optræder i det lokale indkøbscenter. Min første tanke er; der må selvfølgelig være tale om ”Sussi og Leo Jam” – man får da ikke selveste Sussi og Leo ud og optræde her Nord for Remulade-kysten. Men jo, den er var nok.

Nå så der hen skulle vi. Men følte jeg måtte advisere ungerne om hvad der ville komme til at ske – bare for måske at advare dem, eller måske bare forklare dem om det de kommer til at se.

Så hvordan forklarer man sine 7-årige twins hvem Sussi og Leo er? ” ’amen, altså vi skal til koncert med nogle der hedder Sussi og Leo. De kan ikke synge, spille eller danse og så er de iklædt billigt velour og for meget øjenskygge – glæder i jer unger?” – men vi fik solgt ideen og vi endte alle på første parket til årets koncertoplevelse og den eneste i år øvrigt.

Sussi kæmpede for at starte en fest kl 13:30 i støvregn og der var gang i hende inkl. høje ben-spark, lækkert hår og nissekjole. Men så var der Leo… åh kære Leo. Han har været syg længe ifølge de kulørte blade og puha… Leo lignede kun en skygge af sig selv. Sussi proklamerede at Leo altså var blevet rask og at han kun manglede at få lidt sul på kroppen – og her vil jeg give hende ret. Så Leo, smid mikrofonen og spis noget kage. Hvis der er så kom forbi mig, jeg går p.t hjemme og har masser tid til at lave kage.

Nå men det var skide hyggeligt, mor her (pinlig ædru eller bare pinlig OG ædru) gav den gas til DJ Ötzi klassikeren(!) ”Heeeeeeeeeeeeeeey baby” mens familien langsomt rykkede bort mig. Nå men efter få minutter begyndte sønnemanden at holde sig for sine ører, så ja vi måtte vende snuden hjem ad… det blev til for meget fest for ham. Men ikke for mig. Jeg nød de få minutter i god selskab med Hr. og Fru Velourbuks. Tak for underholdningen.

En tur på Herlev

Nå i kender det sikkert. I står op en morgen og de eneste ting der er på agendaen er et lægebesøg og at lave verdens længste guirlande, ja noget jeg har lovet min søn vi skulle lave, for at vise dem over i SFO'en, at vi er 100-meters mestre i guirlandefremstilling. Men nå NEJ, sådan skulle det IKKE gå.

Hvad der i går bare skulle være et almindeligt lægebesøg (barberingsskade, lille bitte byld…no biggie) endte med et ophold på Herlev hospital i fuld narkose.

Nej hvor bliver man træt.Synes helt ærligt 2016 har været en hård nyser. Nå men what to do?

Men jeg fik så fastet, helt ufriviligt da jeg mistede lysten til fast føde efter jeg fik "beskeden" hos lægen. Nå men mit morgenmåltid i går bestod af 3 blødkogte til morgenmad – og det var dét og da klokken var 21:00 var det hele overstået. 

Så fik jeg prøvet at få fjernet en leksi-byld fra armhulen (1½ cm lang satan) under fuld narkose.  Den havde jeg ikke lige set komme da jeg samme morgen stod op og drak min morgenkaffe mens ungerne sloges med marsvinene.

Tænker lige…vi danskere brokker os konstant, men på en eller anden måde, så synes jeg det ret sejt at på under 12 timer får man stillet en ”diagnose” til man er fixet. Det er sgu da ok. Og så fik jeg smørrebrød OG kage til natmad… nummmenum… Et tak skal i øvrigt lyde til alle lige fra portørerne til kirurgen på Herlev – alle var rigtige søde og professionelle.

Nå men nu er jeg hjemme, groggy og en smule blødende – men glad for det er overstået. Nu kan jeg sætte mig tilbage og erkende at jeg aldrig… aldrig mere skal barbere mine lådne armhuler. Orker ikke det her igen. Så jeg må finde alternative metoder til at holde bevoksningen nede! Benzin+tændstikker? Eller noget der er mere armhulevenligt end de byldfremkaldende skrabere.

Elsker min bil

Min bil <3

Så skulle jeg ind til vores hovedstad på et kort visit i dag. En veninde og jeg skulle ind og brunche dén lidt og måske(!) shoppe en smule. Alt det fik vi gjort -det var über hyggeligt og vi fik købt en masse gode sager til alle vores unger OG fik drukket både kaffe samt indtaget omelet med indbygget skinke. Så alt var snorlige.

Normalt fragter jeg mig selv rundt i min elskede bil, fra og til job (den gang jeg havde et job), når jeg handler, skal besøge folk m.v. I LOVE MY CAR – kører kun aller nødigt med dette såkaldte ”tog- transportmiddel-noget” hvis jeg skal fulde den eller hvis jeg absolut ikke kan undgå det. 

NÅ men i dag tog jeg så futtoget, og turen ind til KBH gik storartet. Jeg fik vinduesplads, fik læst mig en gratisavis og ingen tiggere eller folk med kronisk armsved generede mig. Jeg sad med min lydbog og hyggede mig hele vejen til Nørreport. Super… næsten alle 130kr værd (døgnbillet, alle zoner – sådan). Nå, så selvom mit kendskab til DSBs evne til at skuffe, så havde jeg en forventning om at ligeledes kunne sætte mig ind i toget når jeg skulle retur og komme hjem inde for rimelig tid.

MEN NEJ, SÅDAN SKULLE DET IKKE VÆRE!!!! Noget fra en bro var faldet ned på Carlsberg Station. Så jeg var 1½ time om at komme hjem, en tur der tager 40 minutter normalt. Ok, jeg fik så lange løgs, at folk bag i mig gled i dem. Jeg øffede lidt, men erkendte at mit ”øf” ikke ville gavne noget. Så jeg prøvede at finde min tålmodighed frem.

Jeg havde jo lovet ungerne at i anledningen af ”Wi-fi Wednesday” (tablet dag) så ville jeg hente dem ekstra tidligt – men måtte desværre erkende at dette løfte kunne jeg IKKE holde – pisse tak DSB, mine stakkels børn mistede 1½ time af deres tablet-tid…..det bare ikke i ordren.

Nå men så ENDELIG stod man så i det rette tog. Sammen med 789 andre og endnu flere cykler, for ja lad også give vores cykel en tur med toget i stedte for at cykle på dem, man skulle jo nødig slide dækkene. Jeg tror jeg tager bilen med i toget næste gang.

Nå men så faldt jeg i snak med en efterlønner – en flink herre og vi talte hele vejen fra Nørreport til min station om stort og småt. Alt imens hoben af folk (og cykler!!!) blev mere ophidsende over forsinkelsen… det var hyggeligt og var enden på en super dejlig og samtidig frustrerende dag.

Skønt at kunne kigge tilbage på sin dag og at tænke på en tog forsinkelse var det største problem – ikke så ringe endda.

Hip hurra for THE

The

Jeg hopper på alt hvad i bilder mig ind - næsten. Fortæl mig at denne urte-hippie-the gør mig sund og booster mit immunforsvar, ja så køber jeg den. Var i Føtex i dag, og så faldt jeg over en fin lille rød pakke the. "IMMUNE SUPPORT" - hvor fedt er det navn lige? Og mit Immunforsvar trænger til at blive supporteret, så det er jo bare perfekt. 

OG. Så smager det jo super. Så efter ½ sekundets overvejelse, røg den lille fine pakke ned i kurven. Hip Hurra for the. Vi bliver SÅ sunde gør vi

Job søges

Så skal der søges job. IGEN. Syens ikke jeg har lavet andet end at glo på Jobindex de sidse 6 måneder. Nå men der er jo masse at vælge imellem, alt lige fra pædagomedhjælper, speciallæge på Grønland til sognepræst og pedel. Men må jo nok afgrænse mig lidt, også selvom A-kassen kræver at man skal søge de der 47 jobs om ugen, ja overdrivelse fremmer til tider forståelsen. 

Så jeg vil forsøge at holde mig til det jeg kan; indkøb. Nu har jeg været ledig i en uge nu og har allerede sendt to ansøgninger afsted, og det har jeg det sgu ok med! Sidst måtte der 25 ansøgninger afsted før jobbet blev fundet, så er spændt på hvor lang tid det kommer til at tage denne gang. Nå men kan ikke gøre andet end at søge og søge. Så når jeg ikke søger, kan jeg sætte mig ned på bænken, skrive i min blog, måske tage en slapper og sige til mig selv at det hele nok skal gå!

Lækre boller til den glade LCHF-hippie

LCHF-boller

Jeg er vild med LCHF livsstilen -lever dog ikke stiks, slet ikke her i december. Men jeg tager det bedste og bruger min sunde fornuft.

Nå ANYHOW... så vil jeg dele denne opskrift med jer. Det ikke fordi de smager specielt godt, de smager faktisk lidt af loft, men de mætter som ind i helvede og det er jo skide smart for at lægge bunden. Og med lidt lækker fed cream cheease on top så glider de fint ned og er super at have med på farten...eller bare som et nemt mellemmåltid.

Opskrift:
1 ds. kokosmælk
4 æg
2 tsk kardemomme
2 dl pofiber
3 spsk loppefrøskaller 
1 tsk salt
1-2 tsk chiafrø
1 tsk hamppfrø

Sådan gør du:
Pisk æggene med kokosmælk og kardemomme. Bagefter tilsæt Pofiber, loppefrøskaller, bagepulver, chiafrø, hampfrø og salt og pisk det hele. Form dejen til boller, evt. med en spiseske og put dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne skal bage i ca 20-25 minutter i ovnen.

Tid til kage

Nu er det jul og så skal man bage. SKAL SKAL SKAL. EJ man skal ikke, man burde faktisk ikke bage, man burde ikke spise kage. Men woulda coulda shoulda...jeg elsker kage og jeg elsker julen, så ergo er julekage hit herhjemme!!!

Så jeg var i køkkenet her i søndags med min sønnemand og vi lavede først en masse pebernødder og så stod den på jødekager, ja det hedder de, hverken Jydekager eller Flade-smørkager-med-kanelsukker-på-kager..de hedder Jødekager..BUM!

Godt - så er det på plads

Og som en julegave til mine mange(!) følgere, jeg vil dele denne opskrift med jer som er SÅ nem og lækker. Ja den er proppet med smør, mel og sukker...men ikke noget et par eleastikbukser ikke kan klare.

Glade svin

Man skulle havde været et svin. Nøj hvor det bare virker hyggeligt at popcorne rundt på gulvet, twerke med sin far og spise spinatblade. Det må være en fest at være svin.

Som svin har man en stram tidsplan, der er mange ting man skal nå at udrette på døgnets 24 timer. Svin spiser sådan set uafbrudt, så der skal både presses lidt søvn, toiletbesøg, tygning af ledninger samt paneler ind imellem al den spisning (de såkaldte "spisepauser")..

Så et svins dag starter tidligt, hvor der bliver øffet på morgenmad og så må man bare skynde sig for usfredens skyld. Så de to (pels)hoveder er dem der selvfølgelig først i får morgenmad på matriklen.

Her er et frisk foto af de to små grise - på deres 2. portion morgenmad - det sgu godt at være svin.

John-John

Mød vores nye ven; "John-John". Han kommer faktisk fra Kina - her adopterede jeg ham for et par måneder siden. Han har ligget i en plastikpose og har spændt ventet på at give den gas i december. Og for filan da hvor har den lille fyr haft travlt allerede. Hver dag, nogle gange to gange om dagen, så kommer han med sjove indslag. Han er også med på noderne ham "John-John",så han har oprettet nogle pins på "Pintest" hvor han viser alle sine stunts. Jeg har lovet ham at reklamaere for disse pins. Det jo kun i dec. han er i job, så det ville være fint at disse billeder måske kunne skaffe han mere smør på brødet - også til resten af året. Enjoy--> J-J

Go' nat julehistorie - halløj diskofest

Så ser man mig. Speltbagende..ej måske ikke men, i hverfald bagende mor - går på bib. og finde en rigtig hyggelig julebog. SÅ skal der læses julehistorie..en spændende een af slagsen (alstå come on..den handler om en nisse der bliver væk og to kaniner der skal finde den ...über spændende). Et spændende afsnit til hver dag i december.

Og ja, ungerne lytter med , men så stopper begejstringingen også dér. I dag bad sønnemanden mig om at speede tempoet op, da han og søster hellere ville holde diskofest (= Justin Biebers 1. album + dobbelt-diskokugle). Så vi indgik så et kompromis; mor læser nissebog, de lod som om de lyttede og nu danser de til Justin Bieber.

Det skal nok blive en god jul.

Jul jul jul

I år skal træet være rødt&hvidt..ååh altså

 I LOVE jul, eller jeg elsker christmas… eller noget. Ja gu’ gør jeg! Nøj hvor jeg nyder julen. Og helt ekstraordinært, så i år har jeg faktisk TID til at nyde julen. De sidste 3 år har den stået på fuldtidsarbejde og eksamenslæsning - MEN ikke i år guys.I år har jeg taget pause fra studiet og efter at havde fået en plads nede på bænkensammen med resten af slænget, har jeg tid til at spise mig rund og blød i pebernødder og klippeklistre - OG ja..det skal fejres…

Ud over at have indgået partnerskab med drillenissen ”John-John” (ungernes nye bedste ven)  så bliver der bagt på højtryk herhjemme og jeg jule pynter så selv Gertrud Sand bliver misundelig. SÅ kan i alle lære det., eller så jeg lære det – nogen må lære noget. Nå, men ja jeg hygger mig og man har jo kun det (nisse)skæg man selv sidder på ikk?

Så endte jeg på bænken

Så skete det jeg ikke troede ville ske - jeg endte sgu nede på bænken. Så så man mig komme løbende på min løbetur og pludselig gik der gummi-ben i den og mormor her måtte tage en pause - på bænken. Og det var en SÅ fin bæk af slagsen... rød, blank og helt urørt, jeg tror ikke folk sidder på bænke herude på landet.

Men jeg rejste mig hurtig op fra mit eventyr på bænken. Det er ok med en pause, men på et tidspunkt skal man op og løbe videre - ellers kommer man ingen vegne, så er der ingen bevægelse. Det er vigtigt med bevægelse for ikke at stå fast, men man bliver også nød til at stå stille engang imellem for at kunne holde ud af bevæge sig! Giver det mening?

Nå men det er sgu hårdt at blive ledig, for første gang nogen sinde. Men jeg har ansat mig selv som min personlige coach og det skal sgu nok gå. Jeg er indtil videre godt tilfreds med mig selv og min coach. Min coach har rådet mig til, at at dyrke en masse motion, få læst, hygget med noget Yoga og huske at nyde roen og udnytte den. Så er min coach også noget af en slavepisker; søg job siger konen og ja... det gør jeg så. Hun siger at jeg bare skal op på hesten igen. Nu kan jeg ikke lide heste, er mere til katte..og marvisn..men ok, for et få en job er jeg villig til at bestige fiktive heste. "Det skal sgu nok gå " siger min coach og ved i hvad..jeg tror hun har ret!!