Ok, så begyndte der et nyt år. 2017 kalder man det, og det
er vel et passende navn.
Vi starter med nogle delmål her i januar der skal være med
til at opfylde de tre store mål for 2017 mine nytårsforsæt =>
Mere fokus på
motion, sund mad & velvære generelt
2 Stress er
FORBUDT – fokus på glæde og trivsel
3 Mere styr på
økonomi og kvalitet
Januar – delmål
#1 løb 50km/pr. uge
Meget ambitiøst mål for et normalt menneske – men da jeg
ikke er normal, så tænker jeg at dette mål er opnåeligt. Især fordi jeg er
ledig her i januar, så ja jeg har tiden til det og så elsker jeg jo mine små
ture.
Det er ikke fordi jeg vil straffe mig selv med stokkeslag
hvis jeg ikke når mine ugentlige mål, men håber da klar jeg kan overholde det.
Så havde tænkt at dele det ud over 4 ture om ugen, f.eks. 2 x 10km og 2 x 15km.
Det er er meget kortsigtet mål, da jeg godt er klar over jeg
ikke kan løbe 50km om ugen når jeg starter i job 1.2, men det er nok mere for
at presse mig selv lidt og se hvad jeg kan. Yes I can do it. Yes I can.
#2 Spar 1000kr på madbudgettet
Vi har et månedligt madbudget på 6000kr. I forhold til andre
så virker det højt. Men synes også vi lever godt, dvs. masser af varieret grønt,
specielvarer (til LCHF livsstilen) samt luksus-snask (lækker chokolade, kaffe) og
ja det koster. Men det MÅ kunne gøres billigere, men jeg går sgu ikke ned på
kvalitet. Så derfor tænker jeg at 1000kr ned om måned er plausibel.
Vi plejer at få varer fra Nemlig.com én gang om ugen og det
har jeg været rigtig glad for, ikke kun fordi man får tingene leveret af en
flink (nogen gange to) Nemlig-mand, men fordi jeg helt undgår impulskøb når jeg
handler online. Det er så i de ”rigtige” butikker problemet opstår… for mange
skumle ting ryger i kurven og det bliver dyrt! Det ER dyrt.
SÅ jeg har måtte tænke ud af kassen her og har besluttet mig
for at handle steder hvor jeg ikke kan blive fristet og så bliver Nemlig.com
lagt is her i januar (undskyld Felix). Så i januar vil jeg kun handle i
Rema1000 da de kun har (kedelige) billige varer og ingen fristende spottilbud
som f.eks. Netto har. Netto har jo en større afdeling for boligindretning og nips end IKEA har næste...det svært for svage sjæle som mig at undgå de "gode tilbud" (betrygende nu da jeg er indkøber af fag)
Nå, men var faktisk i Rema1000 i dag, for at lave mit ugentlige
indkøb (det som Nemlig normalt står for) og jeg sparrede 300kr på samme varer.
Jeg kan så yderligere informere at der også så røg nogle ekstra ting i kurven jeg ikke havde budgetteret
med – så det var sgu ok. Lad os se hvordan det går.
#3 Styrketræning 20min x 5 gange pr. uge
Ja her kunne det blive meget bedre. Så jeg har sat ind i min
kalender at jeg skal styrketræne min arme (bingovingerne) og min ryg (det
famøse ”back fat” skal vær) – med kyndig assistance fra diverse apps,
hjemmesider, min bodybar, elastisk og håndvægte. Det skal nok blive godt.
Ambitionen er ikke at blive den næste miss-bikini, men bare
at tone flæsket en smule

Ingen kommentarer:
Send en kommentar